Post af Lewis Westen den Oct 8, 2014 13:55:10 GMT 1
Til: @isadora
Svagt, meget svagt kunne man høre Lewis´ skridt mod det glatte stengulv i eliksirlokalet. Klokken var ca. 3 om natten, og han burde ligge trykt i sin sneg og sove, men det gjorde han selvfølgelig ikke. Så kedelig var han da ikke. Han gjorde, hvad der passede ham. Han bestemt! Ikke som de små mudderblodsunger. De turde sikkert ingen gang sætte deres fod ud af sengen i bare rædsel om, at de vil blive smidt ud, og hvor ville det være godt, hvis de alle blev bortvist eller noget værre. Tænk at ingen på den her lorte skole kunne tage initiativ nok til at få smidt dem væk. Helt væk. Ikke kun fra skolen, men fra det magiske samfund. Theodore Jarvis havde sgu gang i nogen af det rigtige..
Lige nu havde han dog i sinde at få fat i nogen af den der.. Felix Felicis. Han hadede næsten alt ved Hogwarts. Lærerne, mudderblodsungerne, blodforræderne, fagene, husalferne, men ikke Eliksir. Det kunne han faktisk rigtig godt lide. Man kunne selvfølgelig bruge eliksirer godt, men også omvendt, og hvis han bare kunne få lidt af Felix Felicis´en ville det kun love godt, men hvor ville professoren gemme sådan en eliksir, hvis hun overhovedet havde den.. Det spørgsmål havde han længe stilt sig selv, og nu havde han bare taget chancen. Han ville finde den og det første ideelle sted, at lede, var i skabet bag lærerens pult nede i lokalet. Chancen for, at hun gemte sådan en eliksir, der var lille, men man kunne sgu aldrig vide med de idioter.
"Oh shit."
Ordene forlod stille hans læber, da han havde åbnet skabet. En tom glasflaske, som havde stået nær åbningen, havde med det samme faldet mod gulvet og knustes højlydt. "Fuck fuck fuck." Sagde han og rev sig selv i det mørke hår. Hvis der var en, der havde nattevagt nu, ville han helt sikkert blive opdaget.. Det havde jo larmet!
Svagt, meget svagt kunne man høre Lewis´ skridt mod det glatte stengulv i eliksirlokalet. Klokken var ca. 3 om natten, og han burde ligge trykt i sin sneg og sove, men det gjorde han selvfølgelig ikke. Så kedelig var han da ikke. Han gjorde, hvad der passede ham. Han bestemt! Ikke som de små mudderblodsunger. De turde sikkert ingen gang sætte deres fod ud af sengen i bare rædsel om, at de vil blive smidt ud, og hvor ville det være godt, hvis de alle blev bortvist eller noget værre. Tænk at ingen på den her lorte skole kunne tage initiativ nok til at få smidt dem væk. Helt væk. Ikke kun fra skolen, men fra det magiske samfund. Theodore Jarvis havde sgu gang i nogen af det rigtige..
Lige nu havde han dog i sinde at få fat i nogen af den der.. Felix Felicis. Han hadede næsten alt ved Hogwarts. Lærerne, mudderblodsungerne, blodforræderne, fagene, husalferne, men ikke Eliksir. Det kunne han faktisk rigtig godt lide. Man kunne selvfølgelig bruge eliksirer godt, men også omvendt, og hvis han bare kunne få lidt af Felix Felicis´en ville det kun love godt, men hvor ville professoren gemme sådan en eliksir, hvis hun overhovedet havde den.. Det spørgsmål havde han længe stilt sig selv, og nu havde han bare taget chancen. Han ville finde den og det første ideelle sted, at lede, var i skabet bag lærerens pult nede i lokalet. Chancen for, at hun gemte sådan en eliksir, der var lille, men man kunne sgu aldrig vide med de idioter.
"Oh shit."
Ordene forlod stille hans læber, da han havde åbnet skabet. En tom glasflaske, som havde stået nær åbningen, havde med det samme faldet mod gulvet og knustes højlydt. "Fuck fuck fuck." Sagde han og rev sig selv i det mørke hår. Hvis der var en, der havde nattevagt nu, ville han helt sikkert blive opdaget.. Det havde jo larmet!